Last Updated on 25. september 2022 by thrust
Typiske fejl på maskinen
- Laderelæ/ensretter: Det kombinerede elektroniske laderelæ/ensretter på 2D’erne holdt kun en begrænset tid, og er antagelig skiftet på alle de cykler, der kører i dag. Se mere om dette her.
- Midterstativet……. er alt for spinkelt. Se mere om dette længere nede.
- Sædebunden…… ruster efter nogle år. En sandblæsning og evt. en elforzinkning eller maling klarer den sag. Der kan (eller i det mindste har kunnet) fås uoriginale sædebunde (eller hele sæder) til Yamahaen.
- Bagsvingerens venstre rulleleje…… er meget udsat for urenheder, da dets bagside vender ind mod den roterende kardanaksel. Se mere om dette her.
- Forskærmen…… ruster efter mange år. Hvis man ikke forlanger det oprindelige udseende kan der som uoriginal fås en ganske udmærket skærm i glasfiber.
- Cylinderboltene: I visse tilfælde kan cylinderboltene arbejde sig løse, hvilket giver anledning til olieudsivning i venstre side foran knastkæden. Se næste linie.
- Olieudsivning……. ved cylinderfoden i venstre side ses en gang imellem. Jeg har mistanke til dybden af den firkantede fordybning, som den firkantede gummitætning ligger i. Se mere om dette her.
- Tætningsring ved koblingsstang: Den tætningsring, som koblingstrykstangen i venstre side passerer igennem, kan i visse tilfælde blive trykket ud af olietrykket, således at såvel trykket som olien forsvinder. Se mere om dette her.
- 2. gear: Et generelt problem ved gearkassen er slitage af andet gears klo-kobling. Dette bevirker, at gearet hopper ud, og kan i nogle tilfælde medføre en bøjet skiftegaffel samt et trykmærke på skiftetromlen. I sjældnere tilfælde kan det samme ske med femte gear, men aldrig med de andre gear. Man bør være omhyggelig ved skift til andet gear, og er man i tvivl om gearet gik rigtig i hak, bør man straks gå videre til tredje inden koblingen slippes. Se mere om dette her.
- Kobling: Koblingspladerne på 2D’modellen har tendens til at klæbe til hinanden, og det føles derfor, som om man ikke kan koble helt ud. Dette får gearskiftet til at gå stramt. XS850’eren har ikke dette problem. Se mere om dette her.
- Plejlstangslejer: Revede plejlstangssøler kan renoveres med udmærket resultat, men man bør inden da undersøge krumtapakslen for skævhed. Hvis renoveringe går ud på, at tilpasse lejesøler og udboring til uorginale lejepander bør man være opmærksom på, at man senere kan komme i problemer med hensyn til at fremskaffe tilsvarende lejepander ved en efterfølgende motorrenovering. Det vil være at foretrække at kunne benytte de originale legepander. Det kan tilføjes, at der har været forlydender om, at der skulle have forekommet nogle hærdefejl på krumtapakslen. Det vil her være passende at bemærke, at når man bestiller nye originale reservedele, så vil disse dele så vidt muligt være ændret og forbedret i takt med de indløbne erfaringer. Se mere om plejlstangslejer her.
- Stramtgående motor: En af de ting, der for mig har givet anledning til flest spekulationer, er den stramtgående motor, som en del af disse cykler lider af. Kort fortalt går motoren stramt således, at den ofte ikke kan startes med selvstarter. Den kan dog altid startes med kickstarter. Problemet er størst, når der er stor forskel på motorens indvendige temperatur, for eksempel i krumtapakslen, og motorens udvendige temperatur, altså selve krumtaphuset. Denne temperaturforskel er størst ved hurtig kørsel i tørt og koldt vejr. Ved kørsel i regn bliver bundkarret kølet kraftigt. Olietemperaturen ligger da mellem 50-70 grader C, og stramheden forsvinder stort set helt. Det kunne tyde på, at en oliekøler under normale forhold ville have en vis effekt. Forklaringen på den stramtgående motor skal nok søges i de problemer, en stor del af disse cykler har med plejlstangslejerne, specielt det midterste. Det ser ud til, at plejlstangslejernes slidlag (delvis af hvidmetal) på de første fabriksmonterede lejepander i mange tilfælde kan løsne sig fra stålskallen i små flager. Når først en større del af slidlaget er forsvundet, vil oliefilmen ikke kunne bære længere. Selv om man på grund af bankelyde bliver klar over problemet og standser i tide, vil der udvikles en masse varme på plejlstangssølen. Denne varmepåvirkning vil sandsynligvis kunne give krumtapakslen en lille skævhed. Mindst 4 krumtapaksler har jeg haft lejlighed til at udmåle skævhed på. Krumtapaksler med revne plejlstangslejer havde alle en skævhed. Dette i kombination med ret snævre hovedlejespillerum (22 til 44 my) vil muligvis bevirke, at krumtapakslen trods nye plejlstangslejer klemmer mere eller mindre i hovedlejerne. Er akslen meget varmere end krumtaphuset, vil spillerummet mindskes og stramheden tiltage. l øvrigt kan denne stramhed kun konstateres ved stillestående motor, undertiden også i tomgang, men aldrig ved kørsel, og tilsyneladende tager motoren ikke skade af det. En erfaring, der imidlertid taler imod teorien om skæv krumtapaksel, er at jeg på et tidspunkt renoverede en XS750-motor hvori der blev lagt en krumtapaksel, med usædvanlig stor rethed. Denne motor udviste efter renoveringen en lignende stramhed.
Diverse “smalltalk”
- Oliestand: Yamaha XS750-2D fik (på garantien) da den var ny monteret et større bundkar. Den første model: XS750-D havde et lille bundkar. Er man usikker på hvad éns cykel er monteret med er forskellen den, at det store bundkar stikker længere ned end oliefilterhuset. Med XS750-E og XS850 modellen blev motoren forsynet med et skueglas til oliestanden i stedet for målepinden på påfyldningsproppen. Det besynderlige ved det er, at oliehøjden på maskiner med målepind og dem med måleglas ikke er den samme. Oliehøjden er højere på XS750-E og XS850 end for XS750-2D. Øverste mærke på målepinden (på 2D-modellen) svarer omtrent til nederste mærke i skueglasset. Det kan være forklaringen på, at modellerne med stort og lille bundkar opgives til samme oliemængde. I forhold til 2D-modellerne er olieoverfladen altså højere på XS750-E og XS850 modellerne. For mig at se skulle der intet være i vejen for at benytte den højere oliestand på 2D-modellerne, altså ved at benytte det øverste mærke på oliepinden som laveste oliestand. Det er endda muligt at koblingsfunktionen vil blive lige så god som på XS850. Se også kobling. NB: For XS750 med oliepind måles mængden ved at lægge proppen an mod toppen af gevindet; proppen skal altså ikke skrues i.
- Sædet …… til XS750 og XS850 er ikke helt det samme. Det sidste er lidt brede bagtil; har en anden klamrebøjle og “anderøv”, men derudover kan sæderne godt byttes rundt. Sædebetrækket er det samme; større er forskellen ikke.
- Spar benzin: På 2D-modellen kan man med fordel sænke nålene i karburatorerne et enkelt hak. Det giver lavere benzinforbrug og har ingen negativ indflydelse på trækkraft eller motorgang. Se mere om karburatorer her.
Fejlfinding
Motoren går kun på 2 cylindre i tomgang, men går OK ved kørsel !
Det er sandsynligvis en af tomgangsdyserne, der er stoppet. Se mere om dette.
Motoren går kun på 2 cylindre både i tomgang og ved kørsel !
Det vil her med stor sandsynlighed være et tændingsproblem. Er maskinen med platiner kan der ske det, at den bevægelige arm har fået delvis stelforbindelse. Undersøg først hvilken cylinder, der ikke er med. Løft den bevægelige arm med en lille skruetrækker. Går motoren uforandret, er det den ! Det sker ikke sjældent, at der siver lidt olie fra den faste tap og op ad isoleringsbøsningen. Afmonter den bevægelige arn og rens aksel, skiver og armens fiberbøsning. Specielt fiberbøsningens ender er kritiske med hensyn til olierester.
Der kan også ske det, at et af kontaktpunkterne på platinerne går løse på den bevægelige arm, så check lige det også.
Motoren trækker dårligt mellem 2000 og 4000 o/min, men går OK i tomgang !
Det tyder på for mager benzinblanding i dette område. Fejlen kan muligvis ligge i luftfilteret, som ikke har den nødvendige modstand, enten fordi tætningen (XS750) eller tætningerne (XS850) er blevet slappe/utætte eller fordi det er et uriginalt filter med mindre modstand end det originale. Se mere om dette.
Se også efter om det lille filter, der befinder sig over svømmerventilen er stoppet til – et filter man nemt overser fordi det sidder ret skjult. Se mere om karburator.
Styret blafrer (flexer) omkring midterstillingen ved hastighed omkr. 60 km/t !
Fordækket er sandsynligvis ved at være slidt. En styrdæmper kan hjælpe. Se mere om dette.
Tomgangsdyserne stopper til et stykke tid efter opstart om foråret
Se løsningen her (under dårlig motorgang).
Forbedringer af motorcyklen
Rustfri udstødning
Der kan ikke fås rustfri udstødning til motorcyklen. Jeg vil ikke afvise, at man med lidt tilpasning kan benytte et sæt rustfrie bokser-BMW potter. Hvis der stadig er liv i de gamle forrør kan de måske tilpasses. Hvordan maskinen så kører herefter er et åbent spørgsmål, men mit gæt er at den kører problemfrit.
Jeg har selv kørt med hjemmefremstillet udstødning. Det er et 3 i 2 system. Se billedet. Jeg har kørt med det siden 1982, og det ændrer sig ikke og vil blive ved med at være som nyt. Har du mod på at gå i gang med fremstillingen er så kan tegningen downloades med følgende link: YAM-xs-mufler (1.4Mb). Forrørene har jeg ikke tegning på, men princippet for fremstillingen er beskrevet i PDF-filen. Jeg har på et tidspunkt også fremstillet et par 3 i 1 udstødninger, også i rustfrit stål. Disse er også løseligt beskrevet; samme sted.
Hvor kan materialer til fremstillingen købes ? Tja, der er masser af firmaer, der leverer rustfrie sømløse rør, men ofte kun i hele længder, d.v.s. 6 m. Det vil kræve lidt arbejde ved computeren hvis man ønsker at finde egnede stumper kortere end 6 m., men det kan lade sig gøre. De to firmaer jeg i sin tid købte stålrør hos var Damstahl A/S og Uddeholm A/S.
Det står enhver frit for at kopiere disse lydpotter, men jeg vil pointere, at jeg påtager mig ikke at fremstille noget af det ovennævnte til nogen.
Midterstativ
Det er ingen hemmelighed, at Yamahaens midterstativ ikke er nogen sublim konstruktion. På de sidste modeller var det blevet forbedret noget, men har man mulighed for det kan man med fordel fremstille et selv.
Jeg selv har konstrueret det, som kan skimtes på billedet ovenfor og som kan fremstilles efter tegningen her i PDF-format. Stativet kan frit kopieres. Jeg beklager tegningns manglende finish (skannet blyantstegning). Jeg lavede tegningen i 1988. Buerne på stativet er resultatet af en computerberegning, hvor ønsket har været at finde den udformning, hvor det er lettest muligt at få cyklen op på stativet. Og det virker ganske fremragende. Stativet var ‘Storebæltsfærgesikkert’, hvilke måske er knapt så interessant i dag, men cyklen står særdeles stabilt.
Skulle jeg fremstille stativet i dag ville jeg ændre de to rør, som akslerne går igennem, således at akselerne ikke slider direkte på det isvejsede rør. Der bør i stedet isvejses et større rør, hvori der kan presses en bøsning, som senere kan udskiften når den bliver slidt. Uanset om man (som jeg) vælger at fremstille et par nye aksler eller benytte de originale aksler, bør rørenes (eller bøsningernes) indvendige udboring tilpasses disse. Vær også opmærksom på, at vinklen på de 64.5 gra
d muligvis kan variere noget afhængig af hvilken årgang XS der er tale om. Man må prøve sig lidt frem på dette punkt.
Kåbe
Efter min mening passer en såkaldt BMW-S kåbe glimrende til cyklen. Den kan monteres uden at flytte forlygten. Man er dog nødt til finde en anden måde at placere spejlene på og til de forreste blinklys skal der fremstilles et beslag, så BMW kåbens huller til dette kan bruges. De originale bageste blinklys kan benyttes foran. Se billedet.
Styrdæmper
På min egen cykel har jeg monteret den billigste styrdæmper, der er på markedet. Den forhindrer at styret “wobbler” ved et slidt fordæk og hastigheder omkr. 60 km/t. Styrdæmperen er en “no name” og kan købes mange steder, f.eks. Max MC-import. Skruen, der holder lygtejusteringen, kan med lidt tilpasning (længere skrue og ny bøsning) benyttes. Se billedet ovenfor. Da beslaget i modsatte ende er fast må der fremstilles et passende fikseringspunkt; alternativt må man vælge en dæmper med justerbar klemme.
Fjederben bag
I stedet for de originale fjederben (fjeder og støddæmper) kan man med fordel benytte KONI ben type 7610 1407, men mange andre kan benyt
tes.
Bælge til forgaflen
Der kan med fordel monteres bælge fra HONDA CB500/650 på forgaflen. Honda’s res. nr.: 51611-300-000. For at kunne passe på gaffelbenet øverst vil det dog være nødvendigt at fremstille en opslidset ring med målene ø36/ø41 mm, L=20 mm. F.eks. i nylon. Jeg har siden 1978 kørt med bælge på forgaflen og har aldrig skiftet tætningsringe i forgaflen. De er stadig tætte.
Større tank
24 l. tanken fra XS850 kan uden videre erstatte XS750 tanken på 17 l. Den mindre tank fra SE eller SF-modellen passer ikke på XS750/850 idet den er for lang.
Kickstarter på XS-850 !
Se her om montage af kickstarter
Sidetasker
Efter min mening er sidetasker uundværlige. Jeg selv har brugt Krausser type K2 siden 1987. Man skal ikke regne med i dag at kunne købe monteringsbeslag, der passer til Yamahaen. Få evt. fremstillet nogle selv. På Krausserne er det desuden en god ide, at montere en tværliggende stang under nummerpladen, som støtter de bagerste nederste hjørner af taskerne.