Last Updated on 15. februar 2024 by thrust
Har man anskaffet sig en elbil vil de fleste sikkert betragte det som særdeles hensigtsmæssigt at man kan oplade sin bil hvor den holder parkeret om natten, til eksempel i sin carport. Det vil der selvfølgelig være en del i lejlighedsbyggeri, der ikke umiddelbart har mulighed for – og det omtales derfor ikke her.
I princippet er der 2 måder for dette. Man kan benytte den lille lader, som f.eks. følger med Hyundai Ioniq 28/38 fra ny. Denne lader betegnes af mange spøgefuldt som “mormorladeren” idet man forestiller sig den anvendt når man er på besøg hos mormor i nogle timer. Den anden mulighed er at lade fra en “rigtig” ladeboks.
Mormorladeren
…….. tilsluttes en alm. 230V stikkontakt. Laderen tilsluttes bilen med et Type 2 stik. Eksemplet i det følgende gælder for den lader, der følger med Hyundai Ioniq 28. Der er 3 ladeniveauer: H, M og L med henholdsvis 12A*, 9A* og 6A strømbegrænsning. Man skifter mellem niveauerne med en firkantet gummiknap på bagsiden. Der kan ikke skiftes mens der bliver ladet. Endvidere kan man i bilen under: Ladestrøm – Normal [mobil], reducere ladestrømmen. Jeg har undersøgt hvad resultatet er, når alle 9 kombinationsmuligheder anvendes. Grundlæggende er det boksen, der bestemmer.
Er boksen sat på H og bil på Maximum så lades der med ca. 2 kW til batteriet (målt med EVNotify). Alle andre kombinationer fremgår af diagrammet. Man kan komme helt ned på 0,3 kW. Den høje del af en søjle i samme farve indikerer det, der trækkes fra 230V nettet mens den lave del er ladeeffekten til batteriet. De gule prikker viser den samlede virkningsgrad for laderen + AC/DC converteren i bilen. Virkningsgraden er max 0,77 (77% svarende til et tab på 23%) og er efter al sandsynlighed mest knyttet til bilens indbyggede AC/DC converter idet tabet i selve mormorladeren må formodes at være forholdsvis lavt. Virkningsgraden er altså dårlig ved lave ladeeffekter.
VIGTIGT:
*Sikkerhedsstyrelsen oplyser pr. juli 2022, at det ikke længere er tilladt at sælge ladere som kan indstilles til at trække mere end 6A såfremt de er forsynet med et alm. 230V stik. Er laderen forsynet med et blåt eller rødt CEE industristik, så gælder dette forbud ikke. Hvis der trækkes over 6A fra en alm. stikkontakt over mange timer er der nemlig risiko for overbelastning af elnettet i huset. Se sikkerhedsstyrelsens retningslinjer vedr. brug af “mornorladeren” .
Den “rigtige” ladeboks
Denne er tilsluttet husets 3-fasede elnet og her vil der også være 230V til rådighed, men med 16A i hver fase. En sådan boks vil levere omkr. 3.1kW pr. fase til bilens batteri. Benyttes alle tre faser vil det være omkr. 9.3kW til batteriet. Installationen kaldes også en 11kW installation fordi det er den effekt boksen trækker fra nettet og også stort set leverer til bilens ladeport. Da denne type ladeboks ikke følger med bilen må man selv anskaffe den. Her er der så igen 2 muligheder. Man kan købe en ladeboks og få en elektriker til at etablere tilslutningen i carporten eller på husmuren. Alternativt kan man abonnere på strøm til elbilen hos en udbyder af refusion og få strømudgiften reduceret (se afsnittet om Hjemme-abonnement længere nede). Ladeboksen kan være lejet eller man kan eje den. Lejes boksen skal den som udgangspunkt returneres hvis abonnementet opsiges, men der findes også abonnementer hvor man ved opsigelse af abonnementet vil kunne købe boksen for et mindre beløb.
Billedet til venstre viser et eksempel på en købt ladeboks uden abonnement. Den viste bokstype er i princippet mobil idet den er tilsluttet en rød CEE-industri-stikdåse, som indeholder 3 faser, 0 og jord. Selve boksen kan hægtes af vægen således at man kan tage den med sig. Elektrikerens opgave vedr. installationen indskrænker sig til at montere og forbinde den røde CEE-stikdåse. Bemærk, at husets installation samt den røde CEE-stikdåse skal være forberedt til brug for en ladeboks til elbiler, så er man i tvivl om det er tilfældet, må en elektriker på banen hvis man til eksempel køber et hus hvor stikket allerede er monteret. Laderen monterer man selv. De fleste leverandører har bokse, som monteres fast på væggen – lige som f.eks. Clevers hjemmelader-boks. Det vil være bokse på købs- eller lejebasis hvortil der er knyttet en strømrefusion, som man kan benytte sig af hvis ens bolig ikke er elopvarmet. Strømrefusion fra en udbyder får man ikke hvis ens bolig er elopvarmet. Nye bokse er i dag alle 3-fasede, men kan anvendes selv om bilen kun kan udnytte 1 fase. Priserne for en ladeboks ligger på fra lidt under 3.000kr til over 10.000kr.
Selve CEE-stikket, som man skal have for at kunne tilslutte en løs lader, kan man med fordel vælge med et 230V udtag – under den blå klap – således, at man har alm. 1-faset 230V til rådighed til andet formål (billedet), f.eks til støvsugning af bilen.
I Danmark var der før 2020 to toneangivne refusionsselskaber, nemlig E.ON og Clever som var de første, der spredte en mængde ladestandere spredt ud over fædrelandet – det gælder hurtigladerne, der leverer 50kW eller mere, samt de små Type 2-ladere, som står på mange P-pladser. I dag er udbuddet af selskaber, der yder refusion markant større og ladestandere fra de kendte benzinselskaber er skudt op mange steder. Se mere om Opladning på farten.
En vigtig detalje er, at man med et af disse abonnementer kan få refunderet den udgift, man har ved i første omgang at betale den strøm ladeboksen tager via tilslutningen til sit hus. Den fordel har man ikke hvis man i stedet har valgt selv at købe sin ladeboks, men til gengæld betaler man så ikke noget abonnement. I nogle ladebokse findes et SIM-kort, som sender kWh-oplysninger til leverandøren hver gang, der bliver ladet, men andre systemer findes også. På baggrund af disse oplysninger udregnes refusionen.
Hjemme-abonnement
Har man en bolig hvor der i BBR’en ikke er noteret elvarme som opvarmningsform, så vil man kunne få refunderet elafgiften for den del af strømmen, der bruges på opladning af elbilen. Der findes en mængde leverandører af ladebokse, hvor det er muligt at opnå denne reffusion. Disse fremgår hvis man opretter sig på f.eks app.elbiil.dk. Fælles for en stor del af disse er, at man får adgang til reffusion i den strømudgift, man via ladeboksen har til opladning af sin bil. I nogle af aftalerne indgår installationen i prisen. Har man allerede en ladeboks, som man ønsker at nedtage og erstatte med en anden, vil man sikkert kunne få installationen af den nye boks noget billigere. Abonnementet omhandler udelukkende opladning via ladeboksen og har ikke noget at gøre med opladning ude fra hjemmet. Har man dette hjemme-abonnemet, så vil man i princippet være henvist til at betale den fulde pris de gange man oplader ude fra hjemmet, men er så heller ikke bundet af en bestemt leverandør. Ønsker man strøm-refusion skal boksen være forsynet med indbygget forbrugsmåler og være fastmonteret, d.v.s. ikke mobil.
Fasedeler
Har man en elbil, der kun kan modtage 1 fase, men til gengæld i 32A, så kan en ladeboks med indbygget fasedeler være en mulighed for at få de 32A. Fasedelere har også kunnet fås separat f.eks. fra Clever (kaldet en Twin-power), men er man heldig kan man finde én på det blå marked. Man bør man være opmærksom på, at ladebokse med indbygget fasedeler ikke nødvendigvis vil kunne levere strøm i 3 faser – hvis man efterfølgende skulle ha’ ønsker om dette. Man bør også være opmærksom på, at virkningsgraden af det nævnte aggregat muligvis kan være dårligere, så det kan koste lidt ekstra for den hurtigere opladning.