Last Updated on 3. januar 2021 by thrust
Google har endnu ikke frigivet Android Auto i Danmark via deres Google Play, men man kan godt installere den på sin android telefon alligevel. Det kræver bare, at man går en omvej.
I telefonen åbner du apkmirror for at hente Android Auto. Find ned til “All releases”. Vælg den nyeste version eller en af de nyeste. Jeg selv valgte den næst nyeste.
Vælg SEE AVAILABLE APKS.
Vælg derefter en af versionerne. I kolonnen: Variant klikker du på en af versionerne. Det er ikke til at vide hvilken version, der passer til ens telefon. Jeg måtte hente 5 filer før installationen lykkedes.
Sidst rul ned indtil du finder “DOWNLOAD APK”.
Inden du når så langt flyder der en lind strøm af reklamer, der på ingen måde gør det enklere, at nå frem til det rigtige download, men download-knappen skal hedde DOWNLOAD APK.
I Google-appen kan den downloadede fil findes under Downloads via de 3 prikker øverst til højre.
Accepter de næste tilladelser appen skal bruge og følg derefter appens vejledninger. Når app’en er installeret, så tjek lige, at den ligger på telefonen blandt de andre apps
Herefter foregår det næste i bilen med telefonen tilsluttet USB-indgang. Det er meget vigtigt dette bliver gjort til sidst – ellers kan det give problemer. Følg vejledningen for at færdiggøre installationen.
Så skulle Android Auto gerne åbne op på bilens skærm. Den ene gang jeg prøvede det virkede det første gang.
Plugshare
Der findes en lille fidus med Android Auto og appen Plugshare. Har man Plugshare på sin telefon sammen med Google Maps, så kan man i Plugshare udvælge sit næste ladested, hvilket er praktisk på grund af de mange oplysninger appen giver om ladesteder. Det valgte ladested kan herefter via Plugshares Google Maps symbol åbnes i Google Maps hvorefter det viser sig på bilens skærm.
Denne video fra biluniverset forklarer installation af Android Auto udmærket.