Intro til Tesla model 3

Last Updated on 6. december 2023 by thrust

Tesla model 3 findes grundlæggende i 3 udgaver: en Performance (P), en Long Range (LR) samt en Standard Range Plus (SR+), som er den billigste at Teslas modeller.

I slutningen af 2020 besluttede Tesla, at forsyne en del af det europæiske marked med model 3 Standard Range Plus fra Teslas kinesiske fabrik i Shanghai. Hovedparten af Tesla’s model 3 produceres ellers i Fremont i Californien. Den vigtigste forskel på bilerne fra Fremont og bilerne fra Shanghai er batteriet. Bilerne fra den kinesiske fabrik er forsynet med et såkaldt LFP-batteri fra det kinesiske firma Catl. LFP er et lithium-jern-fosfat-batteri, og udmærker sig ved at være uden brug af kobolt. Batterierne i Teslas USA-modeller leveres fortrinsvis af Panasonic og muligvis også LG Chem.

Der ingen ydre forskelle mellem modellen fra USA og Kina, men har grundlæggende samme design som 2020-modellen fra USA. For at kunne skelne Tesla model 3 SR+ i den kinesiske udgave fra den fra USA betegner man gerne den fra Kina som SR+ MIC (Made In China) og den fra USA SR+ MIUS. Ønsker man vide om man står over for en kinesisk eller USA-bygget Tesla så fremgår det af VIN-nummeret (stel-nummeret) i forruden. Den kinesiske starter med LRW mens den fra USA starter med 5YJ.

Se Model 3 manual (dansk) for modellen med sorte vinduesrammer og nyere software.

Se Model 3 manual PDF (engelsk – North America) for modellen med krom vinduesrammer og oprindelig software.
NB: Omhandler ikke modeller med LFP-batteri.

Se Model 3 manual PDF (engelsk) for modellen med sorte vinduesrammer og nyere software.

For model 3 med krom vinduesrammer og nyere software må man kombinere ovenstående.

Se Model 3 manual (dansk) for Highland-modellen 2024 – og på engelsk (ikke Highland)

Se Model 3 instruktionsbog på dansk for Teslas “mormorlader” PDF (den mobile 1-fasede lader)

Se Tesla model 3 tidslinje – udarbejdet af Hans M.

Tesla ændrer på produktionslinjen op mod 20 gange på en uge og det kan derfor være svært at vide præcist hvad ens bil er leveret med. Ofte er det småting, mens andre ændringer er større. Tesla melder ikke altid ud officielt om de ændringer de foretager på bilerne, men de viste ændringer i tidslinjen er fundet i diverse nyhedsartikler på nettet. Ændringen køres også ind over tid, så det er ikke ensbetyrde at alle modeller leveret i f.eks. april 2022 har det, men at det er ca. der de første biler er set med det. Tidslinjen prøver at belyse ca. hvornår det er blevet introduceret, men er altså ingen garanti for at din bil har det. Der er man nød til at kigge i service skærmen, eller kigge ind til ledningerne, hvis man vil være sikker.

Top