Ukraine

Last Updated on 24. oktober 2024 by thrust

Hvis man ønsker at støtte Ukraine, så er der flere muligheder – her er tre af dem.


Bevar Ukraine er en uafhængig dansk humanitær non-profit organisation, som har til formål at yde humanitær hjælp i Ukraine og at støtte flygtninge. Organisationen arbejder for fattigdomsbekæmpelse og styrkelse af civilsamfundet. Bevar Ukraine støtter FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Bevar Ukraine blev stiftet i 2014 af ukrainere bosiddende i Danmark, da konflikten oprindeligt startede. Fokus var at sende nødhjælp til de østlige dele af Ukraine, primært til hospitaler og børnehjem. Organisationen voksede eksplosivt da krigen for alvor brød ud d. 24. februar 2022 og er i dag en væsentlig humanitær non-profit organisation, som yder livreddende hjælp.

Donation er fradragsberettiget. Ønsker man skattefradrag, så skal man oplyse sit CPR-nummer. Organisationen vil herefter oplyse ens donation til SKAT. Man kan således ikke selv indberette donationen.

Se denne video fra TV2 Kosmopol (april 2023), hvor man følger en lastbil med donationer på sin vej til Ukraine.

Personligt har jeg valgt at støtte Bevar Ukraine

Slava Ukraini


Hjælp UNHCR med at hjælpe familier, der har mistet deres kære eller deres hjem som følge af krigen i Ukraine – og som nu er tvunget på flugt. Vinteren i Ukraine kan være barsk med minusgrader ned til 20 graders frost. Uden husly, varme tæpper, gas og mad kan den være livstruende. Millioner af børn og voksne er på flugt inde i landet og hjem og bygninger er blevet ødelagte og sønderskudte.

Donation er fradragsberettiget. Ønsker man skattefradrag, så skal man oplyse sit CPR-nummer. Organitationen vil herefter oplyse ens donation til SKAT. Man kan således ikke selv indberette donationen.


Den danske Ukraine komite er stiftet for at hjælpe Ukraines forsvar. Vores formål er, med penge, at hjælpe Ukraine i landets kamp for frihed og fred.

Mange andre yder en indsats på det humanitære område. Dette arbejde beundrer vi alle i den danske Ukraine komite. Men Ukraine har brug for mere. Ukraine har brug for økonomiske midler til at købe våben og sikkerhedsudstyr til sine væbnede styrker og de titusindvis af frivillige fra hele verden, der strømmer til for at bekæmpe uretten

Den ukrainske nationalbank har åbnet en konto til dette formål. Denne konto er blandt andet sikret i den tyske nationalbank. Vi vil derfor pulje de indsamlede midler og sikre smidig, troværdig og gennemsigtig overførsel.

Donation er ikke fradragsberettiget.

Top